10. juni 2020
Museum Lolland-Falster

Hurra! Vi holder åben udgravning på Trygge Slot 16. juni fra kl. 16 – 20

Arkæologerne glæder sig til at se jer. De inviterer inden for på Trygge Slot for at fortælle om årets udgravning. Få historien om det, der kan være Danmarks største vikingeborg. Se det med jeres egne øjne. Hør om falstringernes store tilflugtsborg og få forklaringen på, hvorfor Trygge Slot er det Falsters virke, som Saxo omtaler i sin Danmarkskrønike.

 

Pris: 50 kroner pr. person.  Børn fra 0 – 4 år er gratis. Indtægterne går til kulstof 14 dateringer.

 

Parkering og mødested: Falster Golfklubs P-plads, Virketvej 44, 4863 Eskilstrup.

 

På grund af covid 19 har vi kun mulighed for at give adgang til udgravningen for et begrænset antal gæster på de rundvisninger, vi udbyder, og derfor SKAL billetter købes på forhånd.

 

Køb billet på Billetexpressen