25. marts 2021
Museum Lolland-Falster

Kulturmindeforeningen udgiver årbog nr. 39

En persons boligsituation siger meget om, hvem vedkommende er, og hvordan de lever. Bor de dyrt eller rigt, og er der økonomi, ressourcer og interesse i at passe på sin bolig? Gennem generationer har 90 % af Lolland-Falsters befolkning boet på landet, forenet i små og større landsbyer med kolde og utætte bindingsværkshuse. Dette billede ændrede sig i anden halvdel af 1800-tallet, hvor mere komfortable huse blev opført, og på længere sigt udkonkurrerede de stinkende, lavloftede boliger. Flytningen fra land til by tog for alvor fart, byerne voksede støt, og de sundhedsmæssige forhold blev langsomt bedre og bedre for befolkningen. Man boede ikke længere side om side med dyrene, boligen kunne opvarmes, og rengøringen vandt indpas.

 

I dag mener man, at omkring 55 % af jordens befolkning lever i byområder, og det ser ud til, at denne tendens er stigende. Rent faktisk viser beregninger fra FN, at vi om 25 år vil se, at ca. 70 % af verdens befolkning bor i byerne. En så voldsom stigning kan medføre, at det kan være vanskeligt at holde sygdomme og epidemier stangen, hvis ikke de sundhedsmæssige aspekter og livskvaliteten i de urbane områder følger med udviklingen. Coronaepidemiens hærgen i alverdens storbyer satte netop sundhedssektoren under pres og viste, hvor sårbare vi stadig er, når ukendte sygdomme hærger.

 

De boligmæssige forhold er gennem de sidste 150 år blevet forbedret markant. Vi skal dog ikke mange generationer tilbage, før toiletterne lå i gården, og rindende vand var ønsketænkning. I 2020 kunne Danmark markere 100-året for begrebet almene boliger, et særligt dansk koncept. Mange udslidte boliger satte gang i en ny bølge i tiden efter 1. Verdenskrig, hvor ideen om, at det var en menneskeret at bo og leve sundt, opstod. Ud med toiletter i gårdene og ind med ordentlige sanitære forhold, lys og luft og bedre plads. En ny sundhedsmæssig æra var begyndt.

 

”Selv om Corona flere gange har spændt ben for Kulturmindeforeningens traditionsrige årbog, er jeg rigtig glad for årets tema. Ofte taler man ikke så godt om de almene boligområder, men jeg synes, det er et vigtigt emne at sætte fokus på. Områderne var med til at forbedre boligforholdene for mange, og de fortæller en vigtig historie om vores lokale historie. For her var virkelig en bevægelse, der gjorde en væselig forskel i samfundet og de boligmæssige forhold,” fortæller Anita Ulrik Sørensen, direktør for Boligselskabet Fjordparken og formand for Kulturmindeforeningen.

 

Med udgangspunkt i en samtale med tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen behandler denne årbog nogle af ovenstående aspekter og ikke mindst, hvordan almene boliger også udgør en væsentlig del af kulturarven og er et koncept, vi kan være stolte over. Bogens anden halvdel er ligesom sidste år en fiktionshistorie, der relaterer til emnet både i denne og den kommende årbog.

 

Det er den lokale forfatter Ole Clifford, der igen i år har skrevet Kulturmindeforeningens bog. Han har stået for interviews, research og fiktionsdelen.

 

Bogen kan købes i Bog og idé/Legekæden i Nykøbing, i museumsbutikken på Museum Obscurum samt direkte hos Kulturmindeforeningen, pris kr. 150.