Mega Aktiv Sommer

 

I juli og august inviterer Museum Lolland-Falster børn og unge til et væld af spændende aktiviteter og der er noget for alle. Oplev gys og mystik, hold fødselsdag som i 1800-tallet, stå ansigt til ansigt med stenaldepigen LOLA og prøv dine kreative kræfter af.

 

Se mere om de enkelte tilbud her:  

 

De gamle Huse, Maribos frilandsmuseum

Meinckesvej 5, 4930 Maribo

 

Kom og vær med til de sjove aktiviteter for hele familien. Vi dykker ned i historien og ser nærmere på elementer fra livet i ’gamle dage’. Hele sommeren kan du deltage i det kreative værksted og få udfordret dine gør-det-selv-evner.

 

Børn med selvbyggede fuglekasser

 

 

Mandage
Her kan du give dig i kast med at lave:

  • Vindmøller på blomsterpind
  • Blomster vævning
  • Bygge en drage
  • Male små kister
  • Male på sten
  • Skattejagten på tid

Onsdage
Her kan du give dig i kast med at lave:

  • Fuglehus til havens fugle
  • Insekthotel til haven
  • Stråtækt bindingsværkshuse
  • Skattejagt en på tid

 

Hent programmet her

 

Det er gratis for børn under 18 år at deltage. Voksne betaler almindelig entré til museet.

Vi har naturligvis sørget for, at der er god plads til aktiviteterne. Der kan deltage 50 børn i aktiviteterne af gangen, og der påbegynder en ny aktivitet hver hele time.

 

 

Museum Obscurum

Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.

 

Bryd ind på museet

En time, 12 breve, låste døre og hemmelige koder er opskriften på en hæsblæsende sommeroplevelse. Kan I løse mysteriet i Museum Obscurum og finde den hemmelige skat – I har kun en time. På denne time skal I dykke ned i Cornelius S.C. Rödders hemmelige verden, der lige så langsomt åbner sig for jer. Men når I det, for tiden går og klokken slår?

 

I er alene på museet med jeres vært, så vi anbefaler forløbet til unge mellem 14 og 17 år. Ønsker børn ned til 12 år at deltage skal, de være ifølge med en forælder.

 

Der udbydes 13 forløb i perioden uge 29 – 32 fordelt på 3 forløb, hver tirsdag – hhv. den 14., 21. og 28. juli samt 4. august.

 

Et hemmeligt kort studeres

 

 

14., 21. og 28. juli

  • Kl. 09.00 – 10.00

  • Kl. 16.15 – 17.15

  • Kl. 18.00 - 19.00

4. august

  • Kl. 09.00 - 10.00
  • Kl. 10.30-11.30

  • Kl. 16.15 – 17.15 

  • Kl. 18.00 – 19.00

 

Mødetid: 15 minutter får aktiviteten går i gang.

Deltagerantal: 6 børn pr. forløb og max en voksen.

Der er bindende tilmelding til aktiviteten. Billetgebyret betales også, hvis man ikke møder op.

Pris: børn 8 kr. pr. person (billetbestillingsgebyr), voksen (over 18 år): 150 kr. inkl. billetbestillingsgebyr

 

Alle billetter skal bestilles via Billetexpressen.

 

Bestil din billet her

 

Eduards fødselsdag
Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L

 

Eduard har fødselsdag, og det skal fejres. Derfor inviterer vi til fest som i 1818, da Eduard fyldte 8 år.

 

Et dækket fødselsdagsbord

 

Festen blev holdt hos hans bedsteforældre, greveparret på Pederstrup. Vi begynder med at komme på besøg i deres hus og se det bord, som er dækket til hans fødselsdag. Derefter går vi ind i et helt særligt rum, hvor alle skal være med til at dække bord med gammelt, fint porcelæn, og når bordet er klar, spiser vi kage og drikker varm chokolade - præcis som til Eduards fest.

 

Efter hurraråb løber vi ud i parken og laver en skattejagt til Eduards hemmelige steder. Vi slutter med en kroketturnering. 

 

Vi fejrer fødselsdag hver lørdag i juli og august fra og med 18. juli samt søndag den 19. juli. alle dage fra kl. 12-14.

 

Pris: til og med 9. august: børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 95 kr., efter 9. august børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 115 kr.

 

Bestil din billet her

 

 

Dyk ned i stenalderen
Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

 

Stå ansigt til ansigt med stenalderpigen LOLA, der levede på Lolland for 6000 år siden. Derefter er der vandretur gennem Maribo ud til De gamle Huse, frilandsmuseet i Maribo. Undervejs fortæller vi om byens opståen og udvikling, og langs med Søndersø udpeges arkæologiske fundsteder i landskabet. På frilandsmuseet bygger vi jættestuer og prøver at arbejde som en arkæolog.   

 

Børn i stenalderudstillingen

 

 

Dagens program:

10.00: Rundvisning i udstillingen LOLA, Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

11.15: Gåtur mellem Stiftsmuseet og De gamle Huse

12.00: Ankomst til De gamle Huse, Meinceksvej 5, 4930 Maribo

12.00-12.30: frokost, man medbringer selv sin mad

12.30-14.00: Vi bygger en jættestue og prøver at være arkæolog

 

Startsted: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo kl. 10.00.  

Slutsted: De gamle Huse, Meinckesvej 5, 4930 Maribo

Dato og tidspunkt: tirsdage fra kl. 10.00 – 14.00 i uge 29, 30, 31, 33 og 34.  

 

Arrangementet henvender sig til børn og unge i alderen 10 – 14 år. Deltager mindre søskende, skal de være i følge med en voksen.

 

Deltagerantal:  maks. 20 deltagere (man skal selv sørge for transport, ekskl. eventuelt ledsagende voksne).  

 

NB.: Medbring fyldt drikkedunk, madpakke, overtøj til turen mellem Stiftsmuseet og Frilandsmuseet.   

 

Pris: Børn og unge 8 kr. i gebyr i alle ugerne. Ledsagende voksne uge 29, 30 og 31 55 kr. I uge 33 og 34 110 kr. 

 

Bestil din billet her