Pressemeddelelse 4. april 2019

Museum Østdanmark og Museum Lolland-Falster har slået pjalterne sammen og laver live historieformidling på forskningens døgn d. 25. april 2019. Programmet kan livestreames via de to museers Facebooksider.

Kranier og kold krig til kaffen

Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster har slået pjalterne sammen og laver live historieformidling på forskningens døgn d. 25. april

I forbindelse med forskningens døgn har Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster kastet sig over en anderledes form for historieformidling, som kan nydes hjemme i sofaen.

“Denne dag samler vi et hold af eksperter, som livestreamer historieformidling direkte ud til befolkningen. Så smid dig i din yndlingsstol, smæk benene op, eller invitér hele kontoret på kaffe – så sørger vi for underholdningen,” fortæller Vibeke Knöchel Christensen, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Historieprogrammet indeholder lidt for enhver smag, da Iben Bjørnsson, ph.D. og Museumsinspektør ved Østsjællands Museum, fortæller om Stevnsfortet og Den kolde Krig, mens Bjørnar Måge, museumsinspektør og projektleder, og Søren Anker Sørensen, ph.D. og specialkonsulent ved Museum Lolland-Falster, dykker ned i de arkæologiske udgravninger forud for den faste Femernforbindelse. Som en ekstra bonus kan man også høre om arrangementsplatformen CulturePoint, hvor kulturinteresserede kan få særlige tilbud lige ned i lommen. Med i studiet er desuden Andreas Bonde Hansen, lektor og ph.D ved Absalon Professionshøjskolen, med særlig fokus på kulturarvsoplevelser.

Programmet bliver en kombination af studieinterviews og fortællinger direkte fra Koldkrigsmuseet på Stevns og de arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn. “Undervejs kan seerne sende spørgsmål ind til studiet, som deltagerne så vil besvare efter bedste evne,” fortæller Vibeke Knöchel Christensen.

Fra Østsjællands Museum deltager ph.D og historiker Iben Bjørnson og veteranerne Arvid Jørgensen og Hans-Verner Poulsen. Fra Museum Lolland-Falster deltager arkæologerne Vibeke Knöchel Christensen, Marie Brinch og Bjørnar Måge, foruden ph.D og specialkonsulent Søren Anker Sørensen.

Programmet sendes live d. 25. april 2019 fra kl. 15-16 via de to museers Facebooksider, og efterfølgende kan det ses på Museum Lolland-Falsters hjemmeside og YouTube-kanal.

Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og bliver produceret af Mediehuset.

For yderligere information, spørgsmål og interview kontakt:  
Vibeke Knöchel Christensen, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, på avc@museumlollandfalster.dk / 5251 3188 eller
Marie Brinch, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, på mb@museumlollandfalster.dk eller 5251 3072.

Hvornår: 25. april 2019 kl. 15-16
Hvor: live fra Museum Lolland-Falsters Facebookside
Pris: gratis

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Hundekranie fra udgravningerne ved Rødbyhavn. Foto: Museum Lolland-Falster

Hundekranie fra udgravningerne ved Rødbyhavn. Foto: Museum Lolland-Falster

En af de underjordiske gange på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Foto: Østsjællands Museum

En af de underjordiske gange på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Foto: Østsjællands Museum

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld