Pressemeddelelse 5. marts 2020

Kom helt tæt på udstillingen Museum Obscurum og oplev, hvordan mennesket gennem historien har været fascineret af det overnaturlige, når der er aftenrundvisning d. 26. marts fra kl. 19.45.

Manden, myten og mystikken

Rundvisning i Museum Obscurum d. 26. marts

I Museum Obscurum træder du ind i en særlig og mytisk verden – en verden, der er helt sin egen, og som tager afsæt i samler og opdagelsesrejsende Cornelius S.C. Rödders liv og virke.

“På aftenens rundvisning kommer du helt tæt på Cornelius, når vi går rundt i hans rekonstruerede lejlighed og ser på alle de forunderlige, finurlige og farlige væsner, han har samlet på sine mange rejser rundt omkring i verden”, fortæller Leif Plith Lauritsen, arkæolog og bygningsansvarlig ved Museum Lolland-Falster.

Denne aften sætter museet særligt fokus på manden bag det hele. Hvordan opstod hans interesse for det mystiske og mørke? Hvordan fik han anskaffet sin enorme samling af etnografika og mystiske væsner? Hvor tog han hen på sine rejser? Og hvordan kender museet overhovedet til Cornelius, hans liv og vilde samling?

Få svar på disse og andre spørgsmål på rundvisningen, hvor du også er meget velkommen til selv at spørge ind til udstillingen.

“I aftenens rundvisning vil jeg tage enkelte genstande frem til nærmere eftersyn, så du har mulighed for at komme helt tæt på de mystiske sager”, fortæller Leif Plith Lauritsen afsluttende.

Dørene åbner kl. 19.45 og lukkes kl. 20, hvor rundvisningen starter. Fra omkring klokken 21.10 kan man blive lukket ud igen. Da der kun er plads til max. 25 personer til rundvisningen, skal billetter bestilles på forhånd.

Billetterne bestilles på tlf. 5485 1303 (i Turistinformationens normale åbningstid) eller ved direkte henvendelse i Den gamle Købmandshandel/Turistinformationen i Nykøbing F. Køb af billetter er efter først-til-mølle-princippet.

Du kan også købe din billet online på: https://place2book.com/da/sw2/sales/dorozyw2u5

For nærmere information kontakt Leif Plith Lauritsen på 60 62 80 99 / lpl@museumlollandfalster.dk

Hvornår: 26. marts 2020 kl. 19.45-21.00
Hvor: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Pris: voksne 75 kr., børn u/18 år 25 kr.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Aftenstemning i udstillingen Museum Obscurum. Foto: Museum Lolland-Falster

Aftenstemning i udstillingen Museum Obscurum. Foto: Museum Lolland-Falster

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld