Udgivelser

Våbenofringer fra jernalderen kendes endnu ikke med sikkerhed fra Falster. Men i 1945 blev et skelet fundet i Sørup mose på Midtfalster, og den efterfølgende brevveksling mellem Nationalmuseet og finderen antyder, at der måske ligger et endnu større fund gemt i mosen. Når vi taler om våbenofre fra Sørup mose, kan det engang imellem skabe en vis forvirring. På Lolland og Falster er der ikke mindre end tre steder kaldet Sørup. Fra Sørup nær landsbyen Østofte på Lolland stammer et lille, men veldokumenteret våbenofferfund. Denne artikel handler om fundene fra Sørup mose på Falster.

I slutningen af 2016 blev der på Lolland gjort et sjældent fund fra bronzealderen. På en mark nær Utterslev kunne en lille gruppe amatørarkæologer med metaldetektorer konstatere, at der på stedet var nedgravet en skat, der bestod af fine halsringe og andre smykker af bronze. Fundet – der nu er udgravet og overdraget til Nationalmuseet – hører til blandt de fineste lollandske eksempler på offerfund fra den periode, der kendes som yngre bronzealder.

Som optakt til den kommende særudstilling Arven efter Struensee på Reventlow-Museet Pederstrup har museet været i arkiverne for at undersøge udvalgte lollandske godsejeres syn på de reformtiltag, som før og under Struensee blev iværksat. Mens godsejere som greven på Aalholm var tilhænger af Struensees reformer, var andre som øens stiftamtmand forbeholden overfor reformer af bl.a. bøndernes frihed, for som han skrev, er ”… Bonden ikke bunden, saa var han værre end Hunden”.

På Museum Lolland-Falster har vi mange genstande med en usædvanlig historie. Artiklen her handler om et musikinstrument – nærmere bestemt et cembalo – signeret ”Moritz Georg Moshack, Kopenhagen 1770.” I dag er det placeret i Thorvaldsensalen på Reventlow-Museet Pederstrup på Vestlolland, men her har det kun stået siden 2012. Museet Falsters Minder i Nykøbing F. overtog instrumentet fra Katedralskolen, hvor det blev fundet i 1950’erne ved oprydning i forbindelse med skolens flytning til nye bygninger. Instrumentet, som dengang var i en sørgelig forfatning, viste sig at være en sensation, idet det, udover at være et musikinstrument af højeste kvalitet, også er det eneste overleverede danskbyggede cembalo fra det 18. århundrede. Men hvem var Moshack, og hvor lærte han at bygge cembaloer på højeste niveau?

"Ved de mange udgravninger forud for den kommende Femern forbindelse øst for Rødbyhavn er der over store arealer afdækket en lang række spændende arkæologiske fund og konstruktioner fra alle tidsperioder fra palæolitikum til vikingetid. Kildematerialet er omfattende komplekst, ja, nærmest overvældende. Jeg har derfor valgt at indskrænke mig. Jeg har gjort dette ved at indsnævre fokus både i tid og i rum til et enkelt arkæologisk anlæg, en fundrig grube fra yngre bronzealder (900-700 f. Kr.). Ud fra fundene fra denne ene grube, og ved inddragelse af paralleller fra andre lokaliteter søger jeg at fortælle noget om det liv og de aktiviteter, der blev levet og lavet i området ved Rødbyhavn for næsten 3000 år siden."

Besøg af de kongelige har til alle tider krævet store forberedelser. Det gælder i dag, og det gjaldt i 1843, da Christian VIII og dronning Caroline Amalie meldte deres ankomst til Sydhavsøerne, og en række godsejere kunne se frem til kongeligt besøg. Deriblandt Christian Detlev greve Reventlow på Pederstrup, der satte alle sejl til for at byde kongeparret velkommen.

I år er det 300 år siden, at der under vældig opstandelse i den lille købstad Nykøbing på Falster i al hast blev gjort forberedelser til uventet besøg af den store russiske zar Peter den Store (1672-1725). For at være helt præcis var det den 15. juli i 1716, at den russiske zar kom forbi Nykøbing og indtog et måltid i et af byens værtshuse. Et måltid, som senere gav anledning til husets nye navn, Czarens Hus, og derudover var medvirkende til, at det gamle hus endnu står.

Vest for, hvor den lollandske landsby Rågelunde i dag ligger placeret, blev der for ca. 1.500 år siden skjult en skat. Skatten bestod af såkaldt skrotmetal: Fragmenter af romerske pragtgenstande, barrer af sølv samt de itubrudte stykker af hjemligt producerede smykker og drikkeudstyr. Der er ingen tvivl om, at disse nedgravede genstande var en smeds eller handelsmands forråd af værdifult råmateriale. Et materiale, som var tiltænkt en senere omsmeltning. Præcis hvorfor denne smed eller handelsmand aldrig fik gravet skatten op igen, fortaber sig i forhistoriens tågede slør. Først efter talrige århundreder i den lollandske muld så genstandene igen dagens lys, da en heldig amatørarkæolog en vinterdag i 2015 gik over marken med sin metaldetektor.

I Årsskrift 2016 for Lokalhistorisk arkiv i Stubbekøbing s. 5-13, Nykøbing 2016 ISSN 0109-2162, ikke fagfællebedømt forskning udført af fastansat medarbejder ved museet. Fremlæggelse af det middelalderlige stenhus ved Bønnets storhed og forfald. Bygget i 1400-tallet og nedrevet efter en brand i 1700. Bønnet Slot har først som lensmandssæde og senere som jagtslot været knyttet til enkedronningeslottet i Nykøbing. Bønnet Slot er bogstaveligt talt bygget som lillebror til det endnu eksisterende Glimmingehus i Skåne. Det var blot to fag kortere og en etage lavere. Bygherren til Bønnet, Oluf Holgersen Ulfstand, var lensmand over Nykøbing len og lillebror til bygherren til Glimmingehus.

Detektorarkæologien på Lolland og Falster bringer i disse år talrige vidnesbyrd om tidligere tiders liv og levned frem i dagens lys. Bevæbnede med metaldetektorer hjælper lokale amatørarkæologiske ildsjæle med til at dokumentere og synliggøre de dele af vores fælles kulturarv, som under normale omstændigheder ellers ville ligge usete i mulden på marker og enge. Her er det ofte muligheden for at gøre et godt fund, som er drivkraften. Et enkelt ‘bip’ eller udsving fra metaldetektoren, der signalerer, at der ligger noget skjult under den fugtige jord. Et fund, som måske kan bidrage til vores viden om forhistorien. Denne artikel handler om netop sådanne spændende oldsager - skønne ting fra gamle dage.

December: Når man læser det, kan nogen måske spørge sig selv, hvordan det kan være nyttigt for én, der studerer International Management, at have et praktikophold på et museum i et lille land som Danmark, og hvordan det mon spænder af?

Fællesinstitutionen Åbne Samlinger repræsenterer et samarbejde på it-området mellem et antal statsanerkendte museer, Bevaringscenter Næstved, Storstrøms Kammerensemble samt LASA, sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i tidligere Storstrøms Amt. Åbne Samlinger varetager de deltagende institutioners formidlingsmæssige præsentation på internettet, og har derudover en koordinerende og rådgivende funktion på it-relaterede områder.

Kulturstyrelsen har gennem den landsdækkende såkaldte fredningsgennemgang indbudt museerne til at bidrage med de bygningshistoriske beskrivelser rundt om i landet. Museum Lolland-Falster har med glæde sagt ja til dette samarbejde, og en række af museets medarbejdere har med hver deres fagområder siden 2011 bidraget med beskrivelser af de fredede bygninger på Lolland og Falster. På billedsiden har museets to frivillige fotografer, Ann-Lise Hass og Winnifred Eriksen, bidraget med fotos af en lang række fredede bygninger.

Artiklen er et ekstrakt af forfatterens artikel i Erhvervshistorisk Årbog, som er et detailstudie, der analyserer De samvirkende danske Sukkerroedyrkerforeningers indflydelse på det politiske system forud for Loven om den midlertidige Sukkerordning af 1932. Artiklen undersøger, hvorfor de to sukkerordninger af 1930 og 1932 blev indført, og hvilke interesser sukkerroedyrkerne havde i ordningerne.

I Maribo Søndersø ligger en ø, Borgø. De fleste lo-kale kender den, idet der indtil midten af 1960’erne var dansepavillon på øen, og det var her, man dansede natten lang i de lyse sommernætter. Øen har dog også ældre kulturhistorie. Som navnet antyder, ligger der på øens vestlige spids et voldsted, Refshaleborg. Dette er kendt af folk og har også været brugt som udflugtsmål gennem tiden. Det er stadig muligt at besøge dette ret usædvanlige og meget imponerende voldsted, idet båden “Anemonen” i sommerhalvåret sejler til Borgø.

I vore dage er ro blevet en mangelvare. I en stresset hverdag med krav til omskiftelighed og fornyelse efterlades der ikke megen plads til eftertænksomhed, stilhed og fordybelse. Som skulpturprojektet FLYGTIGHED viser, er manglen på ro dog ingen ny opfindelse. Også for 200 år siden var øjeblikkes ro og flygtige stunder i naturen eftertragtede størrelser for mænd som C.D.F. Reventlow, der dedikerede hele haveanlæg til formålet.

Blandt tusinder af fund fra de seneste års udgravningskampagner ved jernalderbopladsen i Hoby er der et enkelt fund, som, i sjælden grad, vidner om tilstedeværelsen af børn. En lille, ubehjælpsomt fremstillet, kop af brændt ler så sidste sommer dagens lys efter at have ligget skjult i den sydlollandske muld i to årtusinder. Koppens historie og oprindelsen af jernalderfolkenes keramiske tradition er temaerne for denne artikel.

Sarah Bodil Tierney, cand.design, blev i 2012 uddannet fra Kunstakademiets Designskole med et designantropologisk afgangsprojekt om boligkomplekset Blok P i Grønland. Kongeledsprojektet er støttet af Statens Kunstfond og udføres i samarbejde med Museum Lolland-Falster. Projektet beskæftiger sig med den forskelligartede praksis, som finder sted på kulturhistoriske museer, og kan overordnet forstås som en eksperimenterende undersøgelse af museets arbejde med indsamling, forskning og formidling.

Siden Museum Lolland-Falster påbegyndte de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste Forbindelse over Femern Bælt i august 2013, er der fremkommet over 40.000 arkæologiske fund. Fundene vaskes, tørres og pakkes samt dokumenteres i form af registrering, fotografering og eventuelt 3D genstandsfotografering og genstandstegning. Udvalgte fund sendes løbende til analyse og konservering hos museets eksterne samarbejdspartnere, dels for at opnå yderligere viden, der kan være betydningsfuld for forståelsen af såvel fundene som udgravningerne og det omgivende landskab, og dels for at bevare fundene for eftertiden.

Da Museum Lolland-Falster for flere år siden begyndte planlægningen af de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af forbindelsen til Femern, blev det besluttet at oprette en selvstændig afdeling med ansvar for teknik og logistik. Det er denne afdelings opgave at servicere arkæologerne i det daglige arbejde og sørge for, at alle tekniske detaljer altid er på plads og i orden. Månedens artikel er en spændende beskrivelse af de arbejdsopgaver, der ligger bag ved og ved siden af arkæologernes indsats.

Siden Museum Lolland-Falster i november 2011 foretog de første arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse, har det stået klart, at det ville blive en helt særlig opgave med helt særlige muligheder. Allerede fra projektets start har det fået stor opmærksomhed, og forventningerne til det 300 ha store kulturlandskab har været og er fortsat høje.

Siden 2010 har Museum Lolland-Falster i samarbejde med Nationalmuseet, Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie - Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf, Københavns Universitet og fra 2014 også Aarhus Universitet foretaget arkæologiske udgravninger på bopladsen ved Hoby.

Et maritek i Maribo – det er titlen på en rapport, der præsenterer det ABM-samarbejde, som Museum Lolland-Falster er indgået i. Rapporten beskriver samtidig baggrunden for den udviklingsproces, som blandt andet skal etablere en ny institutionstype, et maritek, i Stiftsmuseets historiske bygning i Maribo. For dem som tænker, hvad er et maritek? og hvad er ABM? så er denne artikel et sted at starte – for det er noget helt nyt.

I artiklen udfoldes de tanker, der rør sig om, hvordan Nykøbings historie fortælles, hvordan museets rolle er, og hvad gæsterne forventer. Alt sammen med udgangspunkt dels i en brugerundersøgelse, museet har foretaget, dels i det forslag, ETN Arkitekter har udarbejdet for det historiske Czarens Hus.

Dronning Sophies hus på Halsted Kloster huser et gammelt tøndehvælv, som har været så beskadiget, at det har været nødvendigt at nedrive det og mure det om. Dette projekt danner udgangspunkt for månedens artikel, som først og fremmest belyser de mange hensyn, der skal tages ved restaurering af gamle huse, men som også giver indblik i uddannelsen til restaureringshåndværker, som artiklens forfatter er ved at gennemgå.

Museum Lolland-Falster er i øjeblikket i gang med udgravningerne til den kommende Femern Bælt-forbindelse og det store projekt bringer hele tiden nye og spændende historier frem. Men hvordan formidler vi dem bedst muligt, og kan vi blive ved med at holde interessen?

Palisadeanlæg hører til blandt bondestenalderens mest gådefulde konstruktioner. For bare 40 år siden var anlæggene et helt ukendt fænomen i Danmark, men i dag har man kendskab til mere end 30. Palisadeanlægget ved Løggård på Falster er det første fundet på Sydhavsøerne, og er således det sydligste, men også det yngste af bondestenalderens palisadeanlæg. Fundet giver dermed ny viden om livet i de sidste århundreder af bondestenalderen på Falster.

I artiklen beskrives Bevaringscenter Næstveds arbejde med at fremdrage, undersøge og restaurere et dørstykke i Visitstuen på Pederstrup, og der gives et interessant indblik i konserveringens arbejdsprocesser.

Det er ikke bare størrelsen, der gør Femernudgravningerne usædvanlige. Også grundvandsdybden gør denne udgravning til noget ganske særligt både teknisk og i forbindelse med de helt specielle bevaringsforhold, der gør sig gældende.

Museet undersøgte i 1994 dele af et fundament til et kapel og en række begravelser fra middelalderen i Stubbekøbing. I alt hjemtoges skeletmateriale fra 60 individer, hvoraf 37 mere eller mindre lå in situ, urørt, som de var blevet begravet.

Når en genstand indsamles og indgår i en museumssamling, sker der en musealisering af den. Det betyder blandt andet, at bevaringsperspektivet ændres til ’Evigheden’ eller mere reelt udtrykt, at genstanden skal bevares, ’så længe det er fysisk muligt’. Dette medfører en række krav til håndtering og opbevaring af genstanden.”

Kulturhistoriske museer står i dag over for store udfordringer i, at vinde publikums opmærksomhed blandt digitale medier og voksende mængder af kulturtilbud … Hvordan får man publikum til at dvæle ved noget så virkeligt, og samtidig abstrakt, som et 300 år gammelt hus på Frilandsmuseet? Det er museernes store udfordring, og man kan starte med at filosofere lidt over, hvad ”oplevelse” og ”oplysning” er for nogle størrelser.

Mens resten af Danmark i 2014 fejrer 200 året for indførelsen af de danske skolelove, kan Museum Lolland-Falster – takket være statsmanden og landboreformatoren C.D.F. Reventlows progressive skoletanker – markere 222 året for den kongelige godkendelse af skolereglementet for grevskabet Christianssæde.

De første fire århundreder efter Kristi fødsel kaldes i Danmark for romersk jernalder. Det er i denne periode, at Romerriget har sin storhedstid, og den store nabo mod syd har på mange måder haft indflydelse her oppe mod nord.

Undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn som følge af eksproprieringerne i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt.

Når et arkæologisk fund er udgravet i felten, er arbejdet langt fra slut for arkæologerne.

"Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt."

På sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog

Nyt lys på Czarens Hus og Kragsnapps Hus Af Hanne Christensen, historiker, cand. mag.

Om museets udgravninger ved statsfængslet Af Anders Rasmussen, forhistorisk arkæolog

Et spor i landskabet Af Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef

Mellem storhed og nedgang Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør Herregårde

Formålet med samarbejdet er at afdække de massive forandringsprocesser, der foregår i landets yderområder. Af: Lene Tønder Buur, museumsinspektør Nyere Tid

Og genfundet 14.000 år senere Af Brian Westen, forhistorisk arkæolog

En festival på Frilandsmuseet i Maribo Af Anne-Lotte Mathiesen, formidlingsinspektør og Ulla Schaltz, museumsdirektør

Et formidlingsprojekt for dagplejebørn Af Anne Elmer, kultur- og naturvejleder

Fra fortiden, i nutiden og til fremtiden. Af Ulla Schaltz, museumsdirektør og Anna-Elisabeth Jensen, souschef

Fra fortiden, i nutiden, til fremtiden Af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør, Birgit Wilster Hansen, magasinforvalter, og Bente Caspersen, vicebibliotekschef i Lolland Kommune

Det er prøvet før Af Lars Ewald Jensen, museumsinspektør, arkæologi

Et muligt Interreg projekt inden for Femern Bælt regionen Af Dirk Keil, kulturantropolog, M.A.

Løgn, forbandet løgn og statistik Af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør

Af Marie Brinch. Landskabet omkring os er fyldt med spor efter fortidens mennesker. Hvad enten det er gravhøje eller gårdtomter, fortæller fortidsminderne en historie om vores forfædre og de samfund, som de levede i. I bogen præsenteres de bedste historier fra udgravningerne ved den nye omfartsvej ved Nykøbing F. Fortællingerne gør arkæologien levende og skaber en direkte forbindelse fra nutiden og til Falsters fjerne fortid. Resultaterne er lokalt forankrede, men sættes ind i en langt større kulturhistorisk sammenhæng, som vidner om en dynamisk og levende fortid i det landområde, vi i dag kalder Danmark.

Af Helle Ålsbøl. Nykøbing F. Kloster er en såkaldt mild stiftelse med en spændende historie, som kan føres helt tilbage til år 1486. Klosterets funktion har fra begyndelsen været af social karakter. Her har enlige personer fra egnen kunnet søge optagelse, hvis de havde svært ved at forsørge sig selv. I gennem 1800-tallet opførte stiftelsen flere nye boliger til beboerne, og de nye bygninger blev navngivet efter den siddende konge. Bogen fortæller om Klosterets historie, bygninger og beboere - men giver også et nutidigt indblik i livet på Klosteret.

Af John Erichsen. 2. udvidede og reviderede udgave, 1. oplag Udg. af Museum Lolland-Falster 2013. Ill., register, engelsk resumé (ISBN 87-87179-80-6) Pris: kr. 149 Med udgangspunkt i ombygningen af hovedbygningen på Pederstrup i 1858 beretter John Erichsen om aristokratiets Indian Summer og herregårdslivets sidste blomstring på Reventlow-familiens Pederstrup, før den gamle samfundsorden gik af lave med systemskiftet, første verdenskrig og lensafløsningen.

Af John Erichsen og Tine Nielsen Fabienke. Udg. af Reventlow-Museet 2003. Ill., register (ISBN 87-988849-1-3) Pris: kr. 50 I flere hundrede år var Brahetrolleborg og Pederstrup i familien Reventlows besiddelse. Gennem portrætter af familiemedlemmer gennemgår bogen Reventlow-slægten, som den blev portrætteret i perioden 1760-1830 af tidens førende portrætmalere – bl.a. Peder Als, Jens Juel og C.A. Jensen.

Af John Erichsen under medvirken af Tine Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2000. Ill., register (ISBN 87-988243-0-9) Pris: kr. 50 Gennem ti udvalgte historier beretter bogen om statsminister C.D.F. Reventlow (1748-1827). Hver for sig belyser historierne væsentlige aspekter af C.D.F. Reventlows person og alsidige virke. Tilsammen danner de en mosaik, der beriger oplevelsen af Pederstrup og bringer indsigt i statsmandens univers og personlighed.

Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen. Udg. af Reventlow-Museet 2007. Ill., register (ISBN 87-988243-4-1) Pris: kr. 325 Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde.

Af Mette Bligaard. Udg. af Reventlow-Museet 2005. Ill., register (ISBN 87-988243-2-5) Pris: kr. 50 Med Fredskovsforordningen af 1805 satte C.D.F. Reventlow en stopper for tidligere tiders hårdhændede udnyttelse af skovene. I bogen gennemgår Mette Bligaard de reventlowske skove på Lolland og C.D.F. Revenlows betydning for den danske skovdrift helt frem til midten af det 20. århundrede.

Af Peter Foersom. Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falsters årlige lokalhistoriske bog handler i 2014 om skolegang fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1980´erne.

Af Arne Skafte Jensen. Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falsters årlige lokalhistoriske bog handler i 2013 i anledning af Falsters Minders 100 års jubilæum om Museet Falsters Minder, Czarens Hus og de russiske forbindelser.

Af Arne Skafte Jensen. Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falsters årlige lokalhistoriske bog handler i 2012 om jernstøberiet Fabriken Guldborg, som indtil for godt 35 år siden lå midt i Nykøbing.

Af Arne Skafte Jensen. Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falsters årlige lokalhistoriske bog handler i 2011 om vores retsvæsen, og den historiske gennemgang bliver krydret af kriminalsager fra Lolland og Falster gennem århundreder.

Af Arne Skafte Jensen. Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falsters årlige lokalhistoriske bog handler i 2010 om Nykøbing F.’s gader og stræder både før og nu, og man kan i bogen både læse om nogle af byens personligheder og virksomheder og følge den fysiske udvikling af byen frem til i dag.