7 runesten på Lolland-Falster

I vikingetiden rejste man runesten for at mindes de døde - først
og fremmest magtfulde personer og disses gerninger. Runestenene
skulle ses af så mange mennesker som muligt: de blev gerne malet i
stærke farver, og rejst ved veje eller broer, hvor mange kom
forbi.
Runesten kendes stort set kun i Skandinavien. I Danmark er
fundet omkring 250 runesten, og syv af disse er fundet på Lolland
og Falster. Meget tyder på, at skikken først for alvor blev populær
efter at Harald Blåtand rejste de to store runesten ved Jelling
omkring 970. Størstedelen af de danske runesten er rejst i perioden
ca. 975-1025.
De syv runesten fra Lolland og Falster omhandler alle personer.
Indskrifterne giver et personligt indblik i nogle få personers
skæbne, men de bidrager også med viden om vikingetidens
familierelationer og samfund.
Tre af de syv runesten står i dag på Nationalmuseet, hvor de er
udstillet i museets runestenshal. To er udstillet ved Maribo
Stiftsmuseum, mens andre to endnu står ved deres fundsted. På disse
sider kan du læse mere om de syv runesten, der fundsted og
indskriptioner.
Runestenens indskrifter
Indskrifterne på runestenene nævnerhvemstenen er rejst for,
oghvem, der rejste den. Ofte fortæller indskriften ligeledes om den
afdødes nærmeste slægtsforhold og sociale status. Indskriften kan
derudover indeholde en rosende karakteristik af afdøde og/eller en
omtale af dødsomstændighederne. Der kan være ornamentik eller
billeder på stenen.