7 runesten på Lolland-Falster

I vikingetiden rejste man runesten for at mindes de døde - først og fremmest magtfulde personer og disses gerninger. Runestenene skulle ses af så mange mennesker som muligt: de blev gerne malet i stærke farver, og rejst ved veje eller broer, hvor mange kom forbi.

Runesten kendes stort set kun i Skandinavien. I Danmark er fundet omkring 250 runesten, og syv af disse er fundet på Lolland og Falster. Meget tyder på, at skikken først for alvor blev populær efter at Harald Blåtand rejste de to store runesten ved Jelling omkring 970. Størstedelen af de danske runesten er rejst i perioden ca. 975-1025.

De syv runesten fra Lolland og Falster omhandler alle personer. Indskrifterne giver et personligt indblik i nogle få personers skæbne, men de bidrager også med viden om vikingetidens familierelationer og samfund.

Tre af de syv runesten står i dag på Nationalmuseet, hvor de er udstillet i museets runestenshal. To er udstillet ved Maribo Stiftsmuseum, mens andre to endnu står ved deres fundsted. På disse sider kan du læse mere om de syv runesten, der fundsted og indskriptioner.

Runestenens indskrifter

Indskrifterne på runestenene nævnerhvemstenen er rejst for, oghvem, der rejste den. Ofte fortæller indskriften ligeledes om den afdødes nærmeste slægtsforhold og sociale status. Indskriften kan derudover indeholde en rosende karakteristik af afdøde og/eller en omtale af dødsomstændighederne. Der kan være ornamentik eller billeder på stenen.