Parken

Efter et besøg på museet er det oplagt at gå en tur i den
naturskønne 15 ha. store park, der omgiver Pederstrup, og hvortil
der er offentlig og gratis adgang igennem hele året fra solopgang
til solnedgang. I parken findes borde og bænke, hvor mad kan nydes,
hvis man ikke ønsker at slå sig ned på plænerne.
Ved parkeringspladsen ved indgangen til parken findes en
oversigtstavle med information om parkens historie, ligesom der
rundt ved udvalgte bygninger og monumenter findes skilte, der
fortæller historien bag.
Hunde skal holdes i snor i parken, ligesom cyklister skal tage
hensyn til gående.
I stormvejr lukkes parken af pga. faren for nedfaldende grene og
træer.
Badning i søerne er strengt forbudt.
Hjertestarter
I 2011 donerede Lollands Banks Jubilæumsfond en Hjertestarter
til Reventlowparken. Med Hjertestarteren er sikkerheden i parken
betydeligt forøget, og de henimod 40.000 gæster, der årligt besøger
området, kan nu trygt tage del i de mange aktiviteter, der udfolder
sig i de smukke omgivelser.
Hjertestarteren er ophængt på hjørnet af cafébygningen på
parkeringspladsen ved indgangen til parken. Placeringen er også
angivet på den store informationstavle samme sted.
På grund af mulighederne for frost er Hjertestarteren i perioden
ultimo oktober til primo april placeret på museet, hvor den i
dagtimerne kan hentes i museets kælder ved indgangen ud til
søen.