Adelsmanden

I 1660 indførtes en ny styreform i Danmark: Enevælden. Kongen
havde ikke længere sin magt fra det adelige rigsråd, nu var landet
et arverige, hvis konge havde magten direkte fra Gud. Kongen
styrkede sin position ved at begunstige nye, loyale embedsmænd på
bekostning af den gamle danske adel. Vigtige elementer i denne
proces var en ny titel-adel af grever og baroner (1671) samt
ordensbestemmelser for Elefantordenen og Dannebrogsordenen (1693).
Enevoldskongerne regerede fra enevældens etablering i 1660 til
folkestyrets indførelse i 1848 i kraft af et succesfuldt opbygget
embedsmandskorps, hvis placering på den sociale og økonomiske
rangstige skyldtes kongens nåde. Ydre udtryk for denne politik var
embeder, titler, ordner og gaver.
Da C.D.F. Reventlow i 1803 blev Elefantridder, var han fjerde
generation i sin slægt, der modtog den fornemme orden som symbol på
kongelig gunst. Han var 54 år. På det tidspunkt tilhørte han ikke
længere den magtpolitiske inderkreds, selv om han stadig besad
betydelige embeder. Skal udnævnelsen tolkes som anerkendelse for
lang og tro tjeneste?
Ordenen består af en forgyldt kæde med 22 elefanter og tårne, en
sirligt broderet bryststjerne med et stråleomgivet kors og det blå
bånd i moiré, som bæres over venstre skulder. Selve ordenstegnet,
en tårnbærende elefant med guld og ædelstene, gives kun som lån og
returneres ved dødsfald. Derfor findes C.D.F. Reventlows elefant
ikke i museets samling.
I øvrigt beretter breve og dagbøger, at C.D.F. Reventlow bar sit
blå bånd og bryststjernen, når han var i tjenesten - det var en del
af embedsmandens og politikerens "uniform". Når han opholdt sig
hjemme på sine lollandske godser, iførte han sig sin
hverdagskappe.

Elefantordenens kæde, forgyldt messing og emalje,
ca. 126,5 cm, tilhørende læderetui, 40,5 x 8,7 cm. Det blå
moirébånd, 202,5 x 10,6 cm og stjerne af sølvtråd, pailletter,
fløjl og pap, 11,4 x 11 cm. Stjernen fremstillet hos
hofperlestikker Chr. Gregersen Hielms enke, København.
Inventar-nr. 63, 64 og 65