Adelsmanden

I 1660 indførtes en ny styreform i Danmark: Enevælden. Kongen havde ikke længere sin magt fra det adelige rigsråd, nu var landet et arverige, hvis konge havde magten direkte fra Gud. Kongen styrkede sin position ved at begunstige nye, loyale embedsmænd på bekostning af den gamle danske adel. Vigtige elementer i denne proces var en ny titel-adel af grever og baroner (1671) samt ordensbestemmelser for Elefantordenen og Dannebrogsordenen (1693). Enevoldskongerne regerede fra enevældens etablering i 1660 til folkestyrets indførelse i 1848 i kraft af et succesfuldt opbygget embedsmandskorps, hvis placering på den sociale og økonomiske rangstige skyldtes kongens nåde. Ydre udtryk for denne politik var embeder, titler, ordner og gaver.

Da C.D.F. Reventlow i 1803 blev Elefantridder, var han fjerde generation i sin slægt, der modtog den fornemme orden som symbol på kongelig gunst. Han var 54 år. På det tidspunkt tilhørte han ikke længere den magtpolitiske inderkreds, selv om han stadig besad betydelige embeder. Skal udnævnelsen tolkes som anerkendelse for lang og tro tjeneste?

Ordenen består af en forgyldt kæde med 22 elefanter og tårne, en sirligt broderet bryststjerne med et stråleomgivet kors og det blå bånd i moiré, som bæres over venstre skulder. Selve ordenstegnet, en tårnbærende elefant med guld og ædelstene, gives kun som lån og returneres ved dødsfald. Derfor findes C.D.F. Reventlows elefant ikke i museets samling.

I øvrigt beretter breve og dagbøger, at C.D.F. Reventlow bar sit blå bånd og bryststjernen, når han var i tjenesten - det var en del af embedsmandens og politikerens "uniform". Når han opholdt sig hjemme på sine lollandske godser, iførte han sig sin hverdagskappe.

Elefantordenens kæde, forgyldt messing og emalje, ca. 126,5 cm, tilhørende læderetui, 40,5 x 8,7 cm. Det blå moirébånd, 202,5 x 10,6 cm og stjerne af sølvtråd, pailletter, fløjl og pap, 11,4 x 11 cm. Stjernen fremstillet hos hofperlestikker Chr. Gregersen Hielms enke, København.
Inventar-nr. 63, 64 og 65