Skolemanden
For C.D.F. Reventlow hang landboreformerne i slutningen af
1700-tallet nøje sammen med uddannelse og folkeoplysning. C.D.F.
Reventlow havde selv rejst og lært af oplysningstidens Europa. Han
var overbevist om, at bondestandens frigørelse - økonomisk og
åndeligt - fordrede god skolegang. Han, og ikke mindst broderen
Johan Ludvig på Brahetrolleborg, gjorde derfor meget for at
forbedre egne landsbyskoler med nye bygninger, højere
lærerlønninger, bedre undervisningsmaterialer, flere fag, niveau-
og klasseundervisning, fleksibel undervisning i forhold til
landbruget samt tilsyn i form af lokale skolekommissioner. Desuden
indkaldte de velkvalificerede lærere fra Hertugdømmerne.
C.D.F. Reventlow kom langt med at realisere disse idealer på
egne godser. Allerede i 1792 udsendte han vidtgående bestemmelser
for de femten skoler på grevskabet Christianssæde. Udover de
traditionelle fag regning, skrivning og læsning, lagde reglementet
bl.a. vægt på de dengang så usædvanlige fag som naturlære, sang og
legemsøvelser - han dyrkede selv idræt og var en passioneret fægter
og rytter. I øvrigt etablerede han 1801 i Vesterborg et af landets
første lærerseminarier sammen med sognepræsten, senere biskop over
Lolland-Falsters stift, P.O. Boisen. Boisen blev seminariets første
forstander. Denne institution blev forbilledet for nye seminarier
andetsteds i landet.
Også som embedsmand markerede C.D.F. Reventlow sig stærkt i
udviklingen af skolevæsenet. Som medlem af Skolekommissionen,
nedsat 1789, arbejdede han ihærdigt for en bedre dækkende skolegang
for landbefolkningen. Både han og broderen var med til at sætte
dagsordenen for udarbejdelsen af den officielle "Anordning for
Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark" fra 1814. Selvom hans
forventninger til denne skolelov ikke blev indfriet, skabte loven
alligevel, med sine bestemmelser om undervisning, skolegangsordning
og tilsyn, en minimumsuddannelse for landbefolkningen. Lovens
principper var gældende helt frem til 1950'erne.
Anordning for Almueskolevæsnet paa Landet i
Danmark, 1814.
På bagsiden, dvs. tv., ses Reventlows egenhændige
blæknotater.
20,5 x 35 cm