Herregårdsmarkerne

Knuthenlunds centrale placering midt på sine jorder er et udtryk
for gårdens sene oprettelse som herregård i 1729, der gjorde det
muligt at skabe et arronderet jordtilliggende med en centralt
placeret driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af
herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede Adam Christopher
greve Knuth med naboherregården Lundegård noget bøndergods og
Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt Skov. Seks år
senere kom en del af det mageskiftede bøndergods tilbage, idet grev
Knuth i 1728 erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods sammen
med grevens andet strøgods i området fik pålagt hoveri på
Knuthenlund fra 1729.
Herregårdsmarkerne på Knuthenlund - varierende fra otte til ti
igennem 1800-tallet - har ud fra en vurdering af kortmateriale og
praksissen på grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig
været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt
Skov og fæstegårdenes marker rundt om Knuthenlund blev tilplantet
med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og
hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers
afgrøder. Ved gårdens to hovedfærdselsveje fra Keldernæs og
Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser - Kjeppehus og
den senere Tagegård - der foruden at huse husmænd også fungerede
som ledvogterhuse. På kortet over Knuthenlund fra 1829, der kun
medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun
signatur for løse hegn, der udspændtes i rette linjer i
landskabet.
Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på
dyrkningen af korn i form af hvede, byg, havre og rug, ligesom der
igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra
midten af 1800-tallet blev der investeret massivt i
herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften
opkvalificeredes - i 1886 indviedes således et nyt mejeri på
gården. I driftsplanerne for begyndelsen af 1900-tallet er noteret,
at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en
stor mængde kløver, hvoraf en del skulle aflægges i
forpagtningsafgifter til grevskabet.
Efter Knuthenlunds frasalg i 1913 er synligheden af jordernes
udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det omsluttende
hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller ændret til
gårde.