Dyrehaven

Sammen med anlæggelsen af den lange akse ud fra haven udgør
dyrehaven nord for herregården de vigtigste træk i Søllestedgårds
herregårdslandskab fra det 18. århundrede. Samtidig vidner
dyrehavens udviklingshistorie om den transformering, som
herregårdslandskabet gennemgik i 1800-tallet, hvor en romantisk
landskabsbetragtning begyndte at gøre sig gældende i takt med, at
grænserne mellem have og landskab delvist udviskedes.
1700-tallets begejstring for anlæggelse af dyrehaver skal ses
som udtryk for ønsket om at markere herskabets jagtprivilegier.
Desuden blev dyrehaverne oprettet ud fra ønsket om vildtkød på
bordet. Især i 1700-tallet, hvor kvægbestandene i længere perioder
var præget af sygdom, blev der anlagt dyrehaver på mange
herregårde. En stabil og sikker levering af vildtkød har formentlig
være den primære årsag til anlæggelsen af dyrehaven ved
Søllestedgård, der var så relativt lille, at den formentlig ikke
dannede rammen om store jagter. De udsatte dådyr var i den type
anlæg ofte meget tamme og kunne desuden kun opnå en lille vægt
grundet havens begrænsede størrelse. Dyrehaverne var indgrøftet og,
jævnfør Originalkortet fra 1807, indhegnet med risgærder. Mod syd
var anlagt et vandingshul. Haven blev formentlig holdt under opsyn
af gårdens skytte - i 1787 af Andreas Bruun bosiddende i det lille
arbejderhus i aksen ud fra haven.
Fra et statusgivende indslag i landskabet undergik dyrehaven på
Søllestedgård som på mange andre herregårde i de første årtier af
1800-tallet en ændring, der tilførte anlægget en udpræget
lystkarakter. Det nyttige og behagelige blev i højere grad forenet
i dyrehaven, hvor spadseregange anlagdes, og et havetempel, som
præsenterede sig smukt fra landevejen, der gik tæt forbi dyrehaven,
rejstes.
I 1827 fandtes der 20-30 dyr i dyrehaven, som pga. gårdens svære
økonomiske situation oplevede en tilbagegang. I årtierne efter blev
dyrehaven formentlig lagt ind under gårdens almindelige skovdrift.
Arbejderhuset nord for skoven kom til dette år, mens Dyrehavehuset
i sin nuværende skikkelse stod færdigt i 1897. Trods en tilbagegang
i dyrehavens lystprægede og romantiske karakter må skoven have
opretholdt en særstatus på gården. I overensstemmelse med
traditionen fra andre af områdets herregårde valgte familien
Jørgensen omkring århundredeskiftet at anlægge et familiegravsted i
dyrehavens skovbryn.