Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Venderlexikon oversigt

Administrative systemer 

Storstrøms Amts fligede kyst med de mange vige og åsystemerne inde på øerne var de naturgivne rammer om vikingetidens og middelalderens administrative inddeling i både skattemæssig, retslig og kirkelig henseende. Vikingetidens og den tidlige middelalders magtforhold og infrastruktur afspejles stadig i dag af kirker, veje, landsbyer og voldsteder overalt i landet. Dengang som nu forbandt veje og broer et net af byer og landsbyer, landsbyerne blev flyttet, men kyststrækninger og andre barrierer i landskabet genfindes den dag i dag.

Kendte snekkelokaliteter og herredsgrænser inden for Storstrøms Amt. Snekkelokaliteter findes spredt ud over det danske område, muligvis en for hvert herred. Stubbekøbing ligger i dag, hvor Fribrødre Å udmunder i Grønsund. Her var der i vikingetiden og den tidlige middelalder en smal fjord, der strakte et par kilometer ind i landet. I bunden af fjorden er der fundet spor efter ophuggede slaviske skibe med tætsiddende trænagler. Navnet på åen Fribrødre er sandsynligvis en fordanskning af det slaviske Prybrode, der betyder ved vadestedet. I nærheden findes stednavne, der indeholder ordet snekke, vikingetidens betegnelse for flådefartøjer kilde: Bente Holmberg og Jan Skamby: Da kom en snekke... KUML 1997-98 

Den verdslige administration
Tilstedeværelsen af sejlspærringer, forsvarsanlæg og varslingssystemer viser, at det danske område var organiseret af en eller anden form for kongemagt allerede før vi har et nøjere kendskab til magtstrukturen fra de skriftlige kilder.

Vikingeflåden har været organiseret som en eller anden form for landeværn mod udefra kommende fjendtlige skibe. Senest fra 1100-tallet blev flåden direkte organiseret af kongemagten som en såkaldt ledingsflåde. Langs kysterne blev der i ufredstider holdt udkig fra bavnehøjene, hvor der med bål kunne sendes lys og røgsignaler fra den ene bavnehøj til den næste når en fjendtlig flåde nærmede sig. 

Vordingborg. Borgen i Vordingborg blev grundlagt af Valdemar den Store i 1160. Før lå på stedet en stormandsgård med kirke og kirkegård. Vordingborg var den politiske og militære base for korstogene mod venderne, der kulminerede med erobringen af Rügen i 1168(1169). På borgen er der fundet en del Østersøkeramik 
kilde Wille-Jørgensen, D. 2000 København. Middelalderens Vordingborg, Københavns Universitets Almanak 2001

Den kirkelige administration
Under Svend Estridsen gennemførtes en kirkereform. Efter denne hørte Lolland og Falster til Odense stift, mens Sydsjælland og Møn hørte til Roskilde stift. Begge stifter var først underlagt ærkebispesædet i Bremen senere ærkebispesæde i Lund. Bispedømmerne var opdelt i sogne med præster underlagt bispen, men bispesædet ejede også jord rundt omkring, f.eks. havde Odensebispen ejendomme i Sørup på Falster og Ålevad på Lolland.


Organiseringen af kirkebyggeriet ændres i løbet af 1200-tallet karakter fra at være enkeltmandskirker som f.eks. Tostes i Sdr. Kirkeby på Falster til at være menigheds-kirker finansieret gennem gennem kirkeskatten den såkaldte tiende. Af den middelalderlige kirkeskat på 10% al landbrugsproduktion gik ikke mindre end en tredjedel til byggeri.

Middelalderlige sognekirker inden for Storstrøms Amt

Også købstæderne oplever en kommunal frigørelse fra deres byherrer i form af købstadsrettigheder til den enkelte købstad og til en bykirke, I mange købstæder bliver den pågældende kirkes skythelgen brugt i købstadens byvåben. I Nykøbing er der med et skib i byvåbnet lagt mere vægt på søfarten end på kirken, mens Næstveds byvåben indeholder nøglerne til himmerriges port som symbol på byens skytshelgen Skt. Peder.

Sydsjælland og Møn hører stadig til Roskilde Stift, mens Lolland og Falster i dag er udskilt fra Odense Stift som Maribo Stift. Da Rygen blev erobret fra venderne og kristnet af blandt andet Roskilde bispen under et korstog kom øen naturligt ind under Roskilde Stift

Den kirkelige organisation kom til at bestå af præster i de enkelte sogne, bisper og kanniker ved bispestolene ved domkirkerne i de enkelte stifter samt øverst ærkebispesædet under paven. Dertil kom en lang række klostre, der oprettedes i by og på land gennem donationer.

29. november 1135 indstiftede medlemmer af Bodilsslægten med Peder Bodilsen i spidsen og med støtte af Roskildebispen Eskil og kongen Erik Emune et benediktinerkloster i skoven uden for Næstved. Klosteret fik ejendomme og en vandmølle i Næstvedområdet, foruden ejendomme på Stevns og på Møn og Falster. Skovklosteret blev senere til kostskolen Herlufsholm og kapitelsalen på Herlufsholm står intakt den dag i dag. 

Peder Bodilsen var, selv om han selv var en verdslig stormand, stærkt involveret i kirkelige forhold. Han var en ivrig fortaler for at præsterne skulle leve i cølibat, dvs. ugifte og kyske. Hans sjællandske bønder begyndte ligefrem at forfølge gifte præster.

 


Redigeret  17/10/2007