Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Venderlexikon oversigt

Handelspladser og købstæder

Udbygningen af den politiske magtstruktur med stormandsslægter og statsdannelser i Nordeuropa skete parallelt med udbygningen af et netværk af handelspladser rundt om Østersøen. Sæsonmarkedspladser og anløbspladser ved kysten kombineret med handel og udveksling af varer ved strategisk beliggende kirker og borge afløstes i løbet af den tidlige middelalder af regulære købstæder. 

I de frankiske rigsannaler i 808 omtales eksempler på vikingetidens handelspladser under beskrivelsen af afslutningen på den danske konge Godfreds felttog mod de slaviske abodritter. "Godfred ødelagde før sit tilbagetog, den handelsplads ved kysten, der på dansk hedder Reric og som gennem afgivelse af skatter gav hans rige store fordele. Han bragte handelsfolkene med sin hær på skibe til den havn, der hedder Slesvig".

Langs Østersøens kyst lå handelspladserne strategisk i forhold til opkøb og afsætning af handelsvarer og ved transportknudepunkter som f.eks. flodmundingerne i Østersøen eller i nærheden af fiskepladser og saltminer.

Fra de arkæologiske kilder kendes en lang række håndværk og genstande der kan knyttes til disse handelspladser. Genbrugsglas blev anvendt til perlefremstilling. Kammageren arbejdede i ben og tak og fremstillede ikke mindst kamme, men også knivskafter, spillebrikker og meget andet af det der i dag typisk fremstilles i plast. Smykker blev forarbejdet efter kundernes ønsker. Et populært smykke var f.eks. den såkaldte Urnes-fibel, kaldt sådan fordi det slyngmotiv, der findes på dragtspændet genfindes på stavkirken ved Urnes i Norge. Andre populære genstande var kors og thorshamre, henholdsvis det kristne kors og den hedenske tordenguds hammer som symboler på bærerens tro En støbeform af norsk klæbersten fra Nordjylland med 2 kors og 1 thorshammer kan betragtes som Danmarks første oponionsundersøgelse med 2:1 til kristendommen.

Omsætningen på pladserne foregik selvfølgelig for en stor dels vedkommende som en regulær byttehandel, hvor man f.eks. kunne bytte skind for krydderier. For en dels vedkommende foregik handlen med regulære mønter eller ved betaling med ædelmetal, sølvsmykker der var brudt itu og afvejet, såkaldt brudsølv.

 


Eksempler på anløbspladser på Sydsjælland

Vester Egesborg. Ved bredden af Dybsø fjord har der i vikingetiden ligget mindst 60 værkstedshuse, såkaldte grubehuse og en håndfuld treskibede landghuse, hver på omkring 130 m². På pladsen er der fundet mønter, østersøkeramik, samt ten- og vævevægte, der har været anvendt til tekstilfremstilling. Vester Egesborg pladsen ligger lige nord for Stejlebanken, der er et udsigtspunkt på vestsiden af landevejen mellem Vordingborg og Næstved. Fra Stejlebanken er det let at se pladsens strategiske beliggenhed beskyttet af Vejlø og Gavnø inde i bunden af Dybsø fjord.

Næs: i bunden af Avnøfjord ved landsbyen Næs har der ligget en gård i vikingetiden. I tilknytning til gården er der fundet værkstedshuse i form af grubehuse og brønde. På pladsen er fundet en lang række smykker fra vikingetiden. I brøndene er der fundet hør og i grubehusene er der fundet en lang række tenvægte og vævevægte, der har været anvendt til tekstilfremstilling

Kilder: J. Ulriksen og B. Gärtner: Mytens ornament Skalk nr 5 årgang 2000 (Vester Egesborg)
K.M. Hansen: Hørgården SKALK nr 1 årgang 2000 (Næs)

 

 

Købstæderne var både fysisk og lovmæssigt afgrænset fra oplandet. Områdets magthaver havde ret til indtægter fra byen mod til gengæld at garantere fred for købmænd og håndværkere i byen. Byerne var derfor placeret strategisk for omladning mellem land- og vandtransport og ofte beliggende på et næs omgivet af vand på en eller flere sider, så de var lette af afspærre. Dermed var de lettere at forsvare i tilfælde af ufred og det var lettere at etablere en toldgrænse mellem by og land. Enkelte sæsonmarkedspladser som f.eks. høstsildemarkedet på Skanør i det sydvestlige Skåne blev dog ved med at have afgørende betydning også efter etablering af købstæderne.

En del af købstæderne er blot vore dages større byer. De ligger på samme sted som i middelalderen og i de fleste byer kan den middelalderlige byplan genfindes den dag i dag. Et centralt torv med byens kirke og en eller to handelsgader parallelt med havneområdet eller i forlængelse af byens indfladsveje. Ejendommene i købstæderne bestod af købmandsgårde, dvs. en indhegnet bygård med et forhus ud mod gaden. Forhuset var magasinbygning eller pakhus. Bag forhuset lå resten af gårdens bygninger om en eller to baggårde. Bygningerne indeholdt beboelse, stalde og værksteder. De mindste af købstæderne har kun haft et par hundrede indbyggere.

Handelen foregik dels på byens torv dels direkte på havnefronten. Handelen blev strengt kontrolleret af byfogeden, der indkrævede afgifter for byherren.

 

Redigeret  17/10/2007