Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Venderlexikon oversigt

Mønter og skattefund

Østersøområdet domineredes i vikingetiden helt af afvejning efter bestemte vægtnormer. Samtidig var der mod syd og mod vest i England og i Frankerriget (Tyskland) etableret regulære møntsystemer, men også der brugtes afvejning af ædelmetal efter bestemte vægtnormer I løbet af vikingetiden begyndte Nordsøområdet at overtage og udbygge møntsystemerne sideløbende med normvægtsystemet. Der har været slået mønter i Danmark i hvert fald siden 800-tallet. I næsten alle tilfælde stod kongemagten bag udmøntningen. Men langt op i 1000-tallet havde kongen ikke tilstrækkeligt magt til at udelukke udenlandske mønter.

Svend Tveskægs mønt fra omkring 995 var den første danske mønt med indskrift med kongens og landets navn. Pudsigt nok er de ældste norske og svenske mønter med kongenavn stort set udstedt samtidigt med de danske.


Kilde: Dansk Mønt http://www2.gladsaxegymnasium.dk/2/

Knud den Stores mønter udstedt i Lund er den ældste skriftlige omtale af Lund, der endte som Danmarks middelalderlige metropol. I 1000-årene blev Nordsøområdet et rent møntvæsens område, mens Østersøområdet gennem forskellige normvægtsystemer var delt op i en række samhandelsområder.

Udenlandske mønter spillede som nævnt en dominerende rolle langt hen i 1000-tallet, og møntindskrifter med navne på engelske møntmestre viser at møntudstedningen var lagt i hænderne på særdeles velkvalificerede gæstearbejdere. Møntmestrene hentede inspiration fra det store udland mod syd, såvel fra Rom som Byzans. Til gengæld er der eksempler på at de tidlige østpommerske konger efterlignede de danske mønter.

Omkring 1065 indførte Svend Estridsen en møntreform, hvorefter brugen af udenlandsk mønt næsten forsvandt og kongen begynder at udnytte mulighederne for større tvangsombytninger af mønter til tvangskurs. Stridsperioden mellem Svend, Knud og Valdemar viser sig i store skattefund, Kongens udøvelse af sin møntret er karakteristisk for Valdemarstiden. Brudsølvet forsvandt i løbet af 1100-årene fra de skandinaviske områder og omkring 1225 fra de slaviske områder. Fra omkring 1260 var der fast etablerede møntsystemer rundt om det meste af Østersøen.

Fejøarkivets kopi af det vikingetids sølvbæger, der er fundet på Fejø. Bægeret er fremstillet i det nuværende Frankrig i det 9. århundrede.
Bægeret er fundet sammen med en række mindre drikkeskåle af sølv. Måske er bægret et sølvkrus som det der omtales i Skjaldekvade "Rigs vandring":

"frem bar hun, fulde skåle,
sølv dem smykked, satte på bord flæsk og kødmad og fuglestege, vin var i kanden vægtigt sølvkrus, 
de drak og talte og dagen gik på hæld"
efter Edda-digtet i Martin Larsen oversættelse
kilde: Politikens Jeg ser på oldsager


I løbet af tidlig middelalder udstedes mønter i Lund, Roskilde, Slagelse, Odense, Ringsted og i 6 jyske byer. Men ikke før i 1300-årene udstedes der mønter i det der i dag er Storstrøms amt

Møntenheden var 1 sølvpenning. Den overordnede hovedenhed var en mark, værdien af en mark korn eller en mark jord. Det kunne variere hvor mange penninge der gik på en mark. Der gik flere mønter til en mark i Jylland end på Sjælland, hvor en mark for eksempel kunne være 240 penninge.




Brug af metaldetektorer

Igennem de sidste årtier har brugen af metaldetektorer fremskaffet mange nye mønt og skattefund fra vikingetiden og den tidlige middelalder:

Metaldetektorer er elektromagnetiske instrumenter til sporing af metaller, idet de er følsomme for disses elektriske ledningsevne. Det gennemgående princip er, at instrumentet sakber et elektromagnetisk felt, der uden forstyrrelser vil være i balance. Hvis derimod et elektrisk ledende stof kommer i nærheden af feltet, opstår en faseforskel, hvis størrelse er afhængig af ledningsevnen og kan aflæses på et viserinstrument eller omsættes til et lydsignal. Påvirkningen er afhængig af det pågældende stofs ledningsevne, der udtrykkes ved den elektriske modstand målt i mikro-ohm/cm.
kilde: Jens Tyge Møller 1988 Specialapparatur og -metoder. Metaldetektor. K2. Arkæologisk Felthåndbog

Metaldetektorer må ikke bruges på fredede fortidsminder og heller ikke inden for en zone på 2 meter omkring disse fortidsminder. Alle steder kræver det ejerens tilladelse, hvis man vil bruge detektor. De metaller der findes, vil ofte være Danefæ, som skal anmeldes og afleveres til Rigsantikvaren via det lokale, statsanerkendte museum. 

Danefæ er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer. Genstande erklæres for danefæ såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhisotirk værdi. Danefæ tilhører staten. Den der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Rigsantikvaren. Rigsantikvaren udbetaler en godtgørelse til findere. Gor'dtgørelsen fastsættes under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.
kilde: Love og cirkulærer. Arkæologisk felthåndbog

 

 

Redigeret  17/10/2007