Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Venderlexikon oversigt

Opstand mod konge og kirke, nord og syd for Østersøen

Missionsvirksomheden fra Hamborg/Bremen ærkebispesædet fortsatte efter Ansgars død målrettet mod såvel slaver som skandinaver. I 948 var Adaldag ærkebiskop af Hamborg-Bremen. I sit følge havde han biskopper fra Slesvig, Ribe og Århus. Ærkebiskop Adaldag oprettede også kirker i Oldenborg og Mecklenborg sammen med abodritternes knees Nakon. 

I 962 var Otto den Første blevet kronet til kejser over hele det tyskromerske rige af selveste paven i Rom. Otto grundlagde et nyt ærkebispesæde i Magdeburg med bispesæder i Havelberg og Brandenborg, der skulle missionere i det slaviske område.

I 966 var den polske fyrst Mieszko blevet kristen og en polsk kirkeorganisation var under opbygning med bispesæde i Posen.

I 967 gjorde Vagrierne oprør inden for abodritforbundet mod Nakons søn og efterfølger knees Mistivoi. Kirken i Oldenborg blev ødelagt og en hedensk helligdom indstiftet i stedet. Opstanden blev dog hurtigt slået ned med tysk hjælp og under knees Mistivoi oprettedes i 968 et regulært bispedømme i Oldenborg underlagt ærkebiskop Adaldag af Hamborg-Bremen.

Men slaverne gjorde oprør flere gange. Levtiterne med redarierne i spidsen gjorde f.eks. opstand mod såvel statsdannelser som mission i 983. Bispesæderne i Brandenborg, Havelberg og Oldenborg blev indtaget og ødelagt. 

I 987 blev Harald Blåtand sat fra tronen af sin søn Svend Tveskæg. Svend Tveskæg var barnebarn af både abodritternes knees Mistivoi og af den danske konge Gorm den gamle. Harald Blåtand søgte tilflugt hos pommeranerne i det vendiske Jomsborg, det der i dag er Wolin i Polen.

Trelleborg: Omkring 980 oprettes en lang række ens befæstede militærlejre to i det nordlige Jylland (Fyrkat og Aggersborg), en på Fyn (Nonnebakken) en på Sjælland (Trelleborg ved Slagelse) og en i Skåne (Trelleborg ved Trälleborg). De såkaldte Trelleborge er sat i forbindelse med den danske kongemagts ekspansion mod England, men er under alle omstændigheder også en tydelig manifestation af kongens militære magt rundt omkring i forskellige dele af det danske rige 


Mistislav, Mistivois søn og Nakons barnebarn blev abodritternes knees omkring 995. I 1018 trængte levtiterne ind på abodritternes områder. Levtiterne afsatte Mistislav og ødelagde de sidste kirker i det abodrittiske område.

Endnu en Nakonide kom til at spille en rolle i Østersøområdet. En af Nakons efterkommere, Gottskalk, Mistivois barnebarn, havde gået i klosterskole i Lüneborg. Gottskalk var opdraget ved det danske hof under Knud den Store og Svend Estridsen. Svend Estridsens datter Sigrid blev gift med Gottskalk. Han blev i 1043 abodritternes leder og grundlagde et større kristent rige med kirker og klostre i tilknytning til Hamborg-Bremen bispesædet. Blandt andet blev der oprettet et regulært bispesæde i Mecklenborg. 

Missionen fra Hamborg-Bremen bispesædet rettet mod abodritterne lykkedes således til en vis grad fra tid til anden i samarbejde med nakonideslægten. Til gengæld mislykkedes alle missionsforsøg fra Havelberg og Brandenborg mod levtiterne. Levtiterforbundet var et traditionelt slavisk stammeforbund, løst organiseret med magten placeret hos det hedenske præsteskab. Længere mod øst lykkedes det for Polen at indlemme Pommern under et bispesæde i Kolberg gennem oprettelsen af ærkebispesædet i Gnesen i 1000.

Den sidste store slaveropstand.
I 1066 gjorde abodritterne og levtiterne igen oprør mod missionen og mod Gottskalk. Gottskalk blev dræbt og biskoppen Johan af Mecklenborg blev direkte ofret til den slaviske gud Radegast i det levtitiske stamme- og kultcenter Retra i redariernes område. 

I slutningen af 1000-tallet var den daværende ærkebiskop Adam af Bremen ophavsmand til en beskrivelse af Østersøområdet. En af hans vigtigste informanter var den danske konge Svend Estridsen. Adam af Bremen beskrev kirkesituationen i Danmark på følgende måde: 
"og nu er Skåne også fyldt med kirker. Skåne har dobbelt så mange kirker som Sjælland, dvs. 300, mens Sjælland kun skal have halvt så mange og Fyn kun en tredjedel." 
kilde: Adam af Bremen (tjek den nyeste reference NB NB)

Den danske kirke under ærkebispedømmet i Hamborg-Bremen var inddelt i otte bispedømmer Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Vendsyssel, Odense, Roskilde og Lund. Sydsjælland og Møn hørte til Roskilde Stift, mens Lolland og Falster hørte til Odense Stift.

I 1093 fik Henrik Gottskalksøn (Svend Estridsens barnebarn og Harald Blåtands tip-tip-oldebarn) støtte af saxerne og han gik med danske og slaviske skibe til angreb på Starigard/Oldenborg i Vagrien. Henrik besejrede den hedenske Vagrier fyrste Kruto. Ved et gæstebud lod Henrik Kruto myrde og giftede sig med Krutos kone Slawina. Henrik indtrådte som sin fars efterfølger i spidsen for abodritterne og bosatte sig i Alt-Lübeck. Han underlagde sig ikke kun abodritterne, men også en del af levtiterne, blandt andet fik han beboerne på Rygen til at betale skat. 

Efter at der var etableret en relativt stabil statslig organisation i Danmark i 1000-årene kunne Erik Ejegod, Svend Estridsens søn og Henrik Gottskalksøns morbror, omgå den tyske kirke og få oprettet et ærkebispesæde i Danmark direkte under paven i Rom. Ærkebispesædet oprettedes i Lund i 1103, samme år som Erik Ejegod døde på pilgrimsrejse til Jerusalem. Asser indsattes i 1104 som den første ærkebiskop. Asser var nevø til Erik Ejegods dronning Bodil.


 


Redigeret  17/10/2007