Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:

Henning Nielsen

Keramik og andre slaviske indflydelser i det sydlige Vestsjælland i vikingetid og tidlig middelalder  
side 1

Resume
De slaviske indflydelser kommer øjensynligt til Vestsjælland i sen vikingetid, groft set efter 950. Tidspunktet synes at falde sammen med Harald Blåtands og Sven Tveskægs regeringstid. Begge havde tætte familiemæssige og politiske forbindelser til de Vendiske stammer syd for Østersøen. 
Af håndgribelige slaviske kulturelementer er kan først og fremmest nævnes østersøkeramikken, men også knivskedebeslag og smykker optræder i fundmaterialet fra Sydvestsjælland. Østersøkeramikken er det kulturelement, som viser den længstvarende stilmæssige inspiration fra det slaviske område gennem 200 år.


Østersøkeramikken

Den dominans, som østersøkeramikken får i Østdanmark i sen vikingetid og tidlig middelalder, gør det naturligt at spørge, hvorfor denne slaviske påvirkning øjensynligt optræder så massivt og langvarigt, ligesom også spørgsmålet om, hvornår påvirkningen starter, er interessant.
Ingen af spørgsmålene, mener jeg, kan besvares entydigt på nuværende tidspunkt.
Som det er påvist i indlægget af Mats Roslund, 1) bør nøglen til forståelsen af østersøkeramikken udvikling i Danmark søges dels i forholdet mellem Danmark og de enkelte slaviske stammer, dels i stammernes indbyrdes relationer og i deres områders keramiktradition. De danske politiske forbindelser til stammer som abodriterne, wagrerne og wilzerne spiller en vigtig rolle for forståelsen af de vendiske kulturindflydelser i den sydskandinaviske østersøregion. 2) 
Niels-Knud Liebgott, der i en række artikler har beskæftiget sig med østersøkeramikken, fremhæver den slaviske keramiks tekniske og håndværksmæssige overlegenhed i forhold til vikingernes lertøj, der i generationer havde ligget på et håndværksmæssigt lavpunkt. Liebgott har gentagne gange peget på den formmæsssige lighed, der er i østdanmark mellem vikingernes fladbundede kar og slavernes, hvilket han ser som et udtryk for et langt større skel inden for indretningen af husenes ildsteder i østdanmark og det slaviske område på den ene side, og vestdanmark og tyskland på den anden side, hvor rundbundede lerkar kunne tyde på anvendelsen af åbne glødebål. 3)
Anledningen til østersøkeramikkens indtrængen i det østlige Danmark kan være politisk. Harald Blåtands ægteskab med Abodriterfyrsten Mistivojs datter Tove ca. 950 betød indledningen til nære forbindelser mellem den danske kongeslægt og det abodritiske fyrstehus helt frem til mordet på Knud Lavard i 1131. 4)

Den kraftigste slaviske keramikpåvirkning kom i de sidste årtier af 900-tallet, men der kendes ældre fund i sydvestsjælland. Det mest spændende stammer fra Poul Nørlunds udgravning af Trelleborg. 5)
I den sydlige del af området inden for ringvolden blev der fundet gruber med østersøkeramik af Menkendorf - type 

Fig. 1 Lerkar af Menkendorf - type. Fra Trelleborg, grube 132. Efter P. Nørlund 1948.

Ifølge Schuldts kronologi, som jeg anvender her, kan den senest være fra omkring 950 6). Det vil sige, bebyggelsen er ældre end ringborgen. Denne typologiske datering af keramikken bekræftes af udgravningsiagttagelserne. Poul Nørlund anfører, at den grube, noget af keramikken er fundet i, har måttet tilkastes, for at huset i en af karreerne kunne bygges. 7) Den pågældende keramik er dekoreret med kamstribning og stempelornamentik og er fremstillet uden brug af drejeskive. 
Nørlund har på Trelleborg også en anden gruppe af østersøkeramik, der har afdrejet rand og afglattet overflade, som han daterer til slutningen af 900- og begyndelsen af 1000-tallet. I forhold til megen af den senere keramik er der tale om store kar med mundingsdiameter på 20 - 30 cm. 8) De svarer til mange af de kar, der er fundet i sydvestsjælland i de sidste 10 år. 

Efterfølgende skal der præsenteres nogle få af lokaliteter, der er dukket op i området inden for de sidste 10 år. Sorø Amts Museum har gravet på flere af dem. Udgravningerne skyldes tilfældige undersøgelser, forårsaget af anlægsarbejder. 

Borreby er en ladeplads ved en nu inddæmmet arm af Skælskør fjord, få hundrede meter syd for renæssanceborgen. Topografisk er der tale om en halvø, på hvis opragende vestspids det middelalderlige voldsted er placeret   Se kort over området

På marken øst for borgen har landsbyen og ladepladsen Borreby ligget. De topografiske forhold med en borg, der beskytter en bebyggelse, er næsten identiske med Tårnborg ved Korsør nor. Stedet er en detektorlokalitet, og der endnu ikke foretaget undersøgelser. Ved flyvning kan der iagttages gruber, stolpehuller og en større indhegning i kornet. De ældste fund er fra sen vikingetid og tidlig middelalder og omfatter også østersøkeramik, 9)

Fig. 3 Keramik fra Borreby.
 

men den overvejende del af fundene er fra høj- og senmiddelalderen. Landsbyen blev nedlagt af kansler Johan Friis i 1550-erne, da han byggede det nuværende Borreby, og fjordarmen blev lukket med en vejdæmning. 

I udkanten af landsbyen Gl. Forlev syd for Vårby ådal blev der i 1991 undersøgt et stort rektangulært grubehus ("grubehus K") på 3 x 4 meter. Det indeholdt henved 700 østersøskår plus et par tenvægte, et vægtlod og en spore. Inden for en snes meter fra huset er der med detektor fundet et vendisk knivskedebeslag, en bjælde og en nøgle 10)  se fotos


side 1  (denne side)
side 2
side 3
side 4



Redigeret  17/10/2007