Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:

Historie, arkæologi og vendere 
- hvad kilderne ikke siger om Svantevits tempel i Arkona og om venderne i Danmark.

af Poul Grinder-Hansen

Er arkæologi en selvstændig videnskab om fortiden, som adskiller sig fra historien? Eller er arkæologi blot en historisk hjælpedisciplin, hvis dyrkere har specialiseret sig i arbejdet med en bestemt type kilder og dens problemer, at sidestille med diplomatik, sfragistik eller onomastik? Sådan kan man kort opridse et diskussionsemne, der som en gammel traver med mellemrum trækkes ud af stalden. Formuleringen af spørgsmålene er hentet i en anmeldelse af værket "Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie", Historisk Tidsskrift 1999, skrevet af professor i middelalderhistorie ved KUA, Niels Lund.(1) Et svar fulgte i næste bind fra år 2000, hvor bogens redaktør, professor i middelalderarkæologi Else Roesdahl svarer - indigneret over historikerens hævden af historiens og historikernes førsteret til beskæftigelse med den fortidige virkelighed.(2) 
Meget passende er der netop i samme bind af Historisk Tidskrift, hvor Niels Lunds anmeldelse fremkom, en artikel af Anne Katrine Gjerløf om dansk arkæologi og historie i 1800-tallet, med udgangspunkt netop i denne rivalisering mellem de to fag, som snarere, efter hendes mening, bunder i forskellige fagtraditioner end i realiteter.(3) I bund og grund er det det samme, historien og arkæologien søger, nemlig at nærme sig en forståelse af fortidens virkelighed. Der er ingen principiel forskel på kilderne og arbejdet med dem. Når det alligevel hævdes, skyldes det fagenes egen historie. Hun formulerer det sådan: "Man fristes til at bruge en analogi fra arkæologisk teori om, at to nære grupper ofte er tilbøjelige til at overdrive egne særpræg fremfor at nærme sig hinandens adfærd."
Når man arbejder med den gryende historiske tid, hvor arkæologiske levn får selskab af skriftlige kilder, er det ikke muligt at holde sig snævert i sit eget fag. Vi må alle, uanset baggrund, benytte hinanden som "hjælpevidenskab" eller helst trække på det spand af forskellige kildetyper, der byder sig til, uden at lade sig bremse af faggrænser.
Netop evnen til at inddrage og spille på en række kildeoplysninger er nødvendig, hvis man skal komme videre indenfor et forskningsemne som relationerne mellem venderne og danskere i den tidlige middelalder. Det er da også det prisværdige formål med nærværende symposium.
Men den sideordnede brug af skriftlige kilder og arkæologiske kilder - for ikke at tale om den filologiske navneforskning - kræver en stor bevidsthed om, hvad de forskellige kilder kan - og hvad de ikke kan. Det kan ikke lade sig gøre at isolere sig til én kildetype - i al fald ikke med større udbytte - men faldgruber er der så sandelig også. 
For at anskueliggøre nogle af de problemer - og muligheder - der kan opstå i samspillet mellem arkæologi og skriftlige kilder, vil jeg først betragte nogle aspekter af undersøgelserne af den slaviske tempelborg Arkona på Rygen. Derefter vil jeg vende mig til spørgsmålet om vendernes rolle i Danmark og de kilder, der står til rådighed.

noter 

Side 1  (denne side)
side 2
side 3
Side 4
side 5
side 6



Redigeret  17/10/2007