Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:

Snekke-navne og andre stednavne fra vikingetid og tidlig middelalder i Storstrøms amt

Bente Holmberg

I Ordbog over det danske Sprog hedder det om ordet snekke, at det i tiden efter 1700 er genoptaget fra ældre sprogkilder, specielt fra folkeviserne. Når det gælder inspirationskilden for ordets genoptagelse i dansk, har ordbogen sikkert ret, men når det gælder tiden for dets genoptagelse, er ordbogen lidt for sent ude, for allerede i 1689 bruger Kingo ordet snekke i en salmetekst.

Ordet snekke i de nordiske fornsprog
Går vi tilbage i tiden, finder vi ordet snekke i flere gammeldanske tekster. Det forekommer i et tillæg til Skånske Lov, som indeholder den skånske ledingsret. Desværre hører tillægget ikke til den egentlige lovtekst, som almindeligvis dateres til tiden omkring 1200. Tillægget er overleveret i to håndskrifter, og af disse er det kun det ældste (Stockholm B 74) fra 1460, som bruger ordet snekke. Det andet håndskrift (Stockholm B 215), som er næsten hundrede år yngre, har på det tilsvarende sted ordet skib. Ordet snekke forekommer også i fire danske diplomer (4/7 1224, 16/5 1339, 17/6 1339, 13/5 1350). De er alle skrevet på latin, og ingen af dem er særligt oplysende med hensyn til skibstypens form og funktion.
Vil vi vide mere om skibstypen, må vi vende os til andre, nærtbeslægtede sprog. Ordet snekke forekommer nemlig også i gamle svenske og norsk-islandske tekster. Her bruges det om et mindre fartøj. Det refererer især til et krigsskib, og det bruges specielt om et ledingsskib, dvs. et skib, som et herred eller et skibslag skulle udruste og bemande. De svenske og norsk-islandske tekster er altså mere oplysende end de danske, og på grund af det nære slægtskab mellem de nordiske sprog er det rimeligt at antage, at ordet snekke har haft den samme specialbetydning i ældre dansk, som det har i de øvrige nordiske fornsprog.

De danske Snekke-navne
I dansk går ordet snekke af brug. Det sker i løbet af middelalderen, men inden da tages ordet i brug som stednavneled, og danske stednavne, som indeholder ordet snekke, må derfor antages at være dannet i vikingetiden eller den tidlige middelalder, mens snekke endnu var et levende ord i sproget.

De fleste Snekke-navne består af to led - et forled og et efterled, og blandt efterleddene er det kun ordene gård og torp, som oprindelig har betegnet bebyggelser. Det første træffes som efterled i et sent overleveret gårdnavn fra Gislinge sogn i det nordvestlige Sjælland. Det sidste træffes som efterled i to sjællandske landsbynavne, Snekkerup mellem Slagelse og Skælskør og Snekkerup nordøst for Ringsted. Snekkersten i Nordsjælland og Snekkemose på Ærø betegner også bebyggelser, men i modsætning til gårdnavnet og de to torp-navne indeholder disse navne ikke et bebyggelsesbetegnende efterled. De er født som naturnavne, og det er - i parentes bemærket - en stor sten i strandkanten ved den senere opståede by, som oprindelig har båret navnet Snekkersten (fig. 1). o
De øvrige Snekke-navne betegner naturlokaliteter (fx Snekkebæk, Snekkehøj og Snekkebjerg), dyrkede arealer (fx Snekagre og Snekkestykker) og andre menneskeskabte fænomener (fx Snekkedræt). Efterleddene er mange. Nogle betegner højdedrag (bjerg, høj og muligvis balle), andre betegner agerstykker (ager, skifte, stykke og ås). Andre igen betegner vådområder (bæk, mose, made, eng, kær og sig) osv. Billedet er ikke entydigt, men det er dog bemærkelsesværdigt, at 21 af de danske Snekke-navne, svarende til en femtedel, er sammensat med ordet bjerg. Andre frekvente efterled består af ordene ager og høj, der forekommer som efterled i henholdsvis ni og syv Snekke-navne.



 

Side 1

Side 2 

Side 3  

Redigeret  17/10/2007